Tjek, om der findes et sundhedscertifikat eller -attest
Der findes en del certifikater for hunde og katte i Certifikatdatabasen, men importkrav kan ændres, og certifikaterne kan blive forældede. Vi opdaterer databasen løbende, men du skal altid sikre, at certifikatet stadig er gyldigt ved at bekræfte det med landets myndigheder.
Det står i certifikatet eller attesten, om den praktiserende dyrlæge, Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger eller begge skal udfylde og underskrive det. Hvis du skal udfylde andre papirer, vil det også stå i importkravene, certifikatet og informationen på Certifikatdatabasen.
Gå til Certifikatdatabasen
Nogle få lande har krav om, at sundhedsattesten printes på officielt vandmærkepapir før undersøgelsen hos dyrlægen. Hvis det er et krav, vil det stå i Certifikatdatabasen eller de importkrav, du har fået fra landets myndigheder eller den danske ambassade. I de tilfælde skal du hente certifikatet hos Fødevarestyrelsen, før den praktiserende dyrlæge kan udfylde attesten.
Kontakt Fødevarestyrelsen, hvis der ikke findes et sundhedscertifikat
Du skal kontakte din lokale veterinærenhed, hvis der ikke er et certifikat til din destination, og de officielle importkrav viser, at dit kæledyr skal have et certifikat med på rejsen.
Din lokale veterinærenhed kan hjælpe dig med den videre proces. Du skal oplyse antal dyr, destination og afrejsedato fra Danmark.
Kontakt Fødevarestyrelsen via hovednummeret