Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har i fællesskab beskrevet, hvordan døde selskabsdyr (kæledyr) skal håndteres:
Bortskaffelse af døde selskabsdyr (pdf)
I beskrivelsen kan man læse, hvordan man kan bortskaffe sit døde selskabsdyr, fx via dagrenovation, nedgravning, kremering, forbrænding eller lade din dyrlæge tage sig af det.
Døde selskabsdyr og andre smådyr, f.eks. skadedyr såsom rotter, mus, fugle m.m., der ikke er større, end at de kan være i en almindelig køkkenaffaldspose, kan lægges i en pose, der lukkes tæt og derefter lægges i den del af affaldet som går til forbrænding.
Med selskabsdyr forstås alle dyr, der tilhører dyrearter, som normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller landbrugsproduktion. Det vil sige for eksempel:
- Hunde, katte og fritter (tamme ildere)
- Fugle, bortset fra fjerkræ
- Kaniner og andre gnavere
- Krybdyr og padder
- Hvirvelløse dyr, bortset fra bier, humlebier, bløddyr og krebsdyr
- Akvariefisk
Heste, fjerkræ, kælegrise, kælegeder og lignende er ikke selskabsdyr.
Fjerkræ er defineret som fugle af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle.
Læs her, hvad du kan gøre med døde dyr, som ikke defineres som kæledyr