Logbog

Der er krav om logbog ved forsendelser over 8 timer af heste (bortset fra heste registreret i et EU-godkendt avlsforbund), kvæg, får, geder eller svin.

Logbogen består af 5 dele med oplysninger om:

                      Del 1, Planlægning

                      Del 2, Afgangssted

                      Del 3, Bestemmelsessted

                      Del 4, Erklæring fra transportvirksomheden

                      Del 5, Formular til indberetning af afvigelser 

De forskellige operatørers ansvar

Organisator (planlæggeren af forsendelsen):

  • Skal oprette og udfylde del 1 af logbogen
  • Give Fødevarestyrelsen adgang til del 1 af logbogen senest to arbejdsdage inden afgang af forsendelsen
  • Sørge for at logbogen ledsager dyrene under forsendelsen.

Brug Eksportportalen til at oprette og indsende logbogen til Fødevarestyrelsen.

Link til Eksportportalen 

Læs mere om logbogen på siden:

Sådan får du kontrolleret din logbog

Hvis planlægningen kræver ophold på et kontrolsted, kan du se de EU-godkendte kontrolsteder her:

EU's liste over godkendte kontrolsteder

Bruger på afgangsstedet:

  • udfylder del 2 og evt. del 5 af logbogen.

Transportvirksomhed:

  • Udfylde del 4 af logbogen. Dette gælder hvis forsendelsen afsluttes i EU
  • Opbevare en kopi af logbogen i mindst tre år
  • Aflevere logbogen til embedsdyrlægen ved udgangsstedet. Dette gælder for forsendelser til tredjelande.

Transportvirksomhed, der står i del 3 af logbogen skal opbevare:

  • en kopi af den udfyldte logbog
  • GPS-oplysninger samt temperatur oplysninger

Oplysningerne skal fremvises til myndigheden, der udstedte autorisationen indenfor en måned.  Dette gælder også for myndighederne på afgangsstedet, såfremt de anmoder om det.

Bruger på bestemmelsesstedet:

  • Udfylde del 3 af logbogen og evt. del 5
  • Opbevare logbogen. Hvis bestemmelsesstedet er i et EU-medlemsland skal brugeren opbevare logbogen (på nær del 4) i mindst tre år
  • Fremvise logbogen til myndighederne, hvis de beder om det