Fodervirksomheder skal indberette oplysninger om salg af foder iblandet fodertilsætningsstoffer eller foderlægemidler i VetStat senest d. 10. i hver måned.
I VetStat kan virksomheden desuden se sine indberetninger af salg af foderlægemidler.
Indberetning af foderlægemidler og fodertilsætningsstof til produktionsdyr
Produktionsdyr omfatter i VetStat grise, kvæg, fjerkræ, pelsdyr, akvakulturdyr, får og geder.
Indberetning af foderlægemidler
Følgende oplysninger skal indberettes:
- Udleveringsdato
- Ordinerende dyrlæges autorisationsnummer
- Besætningsnummer
- Varenummer for foderlægemidlet
- Koncentration af foderlægemidlet
- Anvendt mængde foder
- Dyreart (kode)
- Aldersgruppe (kode)
- Ordinationsgruppe (kode)
Indberetning af fodertilsætningsstof
Følgende oplysninger skal indberettes:
- Udleveringsdato
- Besætningsnummer
- Dyreart (kode)
- E/51-nummer
- Blandingstype
- Koncentration af fodertilsætningsstoffet
- Fodermængden