I forbindelse med sundhedsrådgivningsaftaler i kvæg- eller svinebesætninger med en basisaftale om staldskole kan en dyrlæge eller fagkonsulent fungere som tovholder (facilitator) i staldskolen.
For at varetage rollen som tovholder (facilitator) skal dyrlægen eller fagkonsulenten have gennemført et kursus, som mindst omfatter følgende:
- rollen som tovholder (facilitator)
- øvelse 1: identificer problemstillingen
- øvelse 2: øvelse i tovholderrollen
- opsamling på problemstillinger og indsatsområder
- kollegial vejledning/supervision
Kurset skal have en varighed på mindst 8 timer.
Fødevarestyrelsen skal ikke godkende kurserne.
Tovholdere ved staldskoler skal overfor kontrolmyndigheden kunne dokumentere at have gennemført et kursus med et indhold, som mindst svarer til det ovenstående.