Hampefrøolie er ikke det samme som CBD-olie. Hampefrøolie er et fodermiddel, som fremstilles ved at presse hampefrø af sorter med et indhold af THC under 0,2 %. Hampefrøolie kan indeholde cannabinoider såsom cannabidiol (CBD), men i lave niveauer. Hampefrøolie kan derfor markedsføres og anvendes som foder til dyr.
Virksomheder, som producerer eller forhandler hampefrøolie som foder til dyr skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.
CBD-olie kan ikke markedsføres som hampefrøolie, da CBD-olien indeholder CBD i større koncentration end hvad der er muligt ved presning af hampefrø og CBD er klassificeret som et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside om fodermidler.