Supplerende veterinærfaglig vurdering

Du skal have foretaget en supplerende veterinærfaglig vurdering af din besætning såfremt, at du har fået et påbud om Skærpet tilsyn.

Hvordan får du foretaget en supplerende veterinærfaglig vurdering?

For at få foretaget en supplerende veterinærfaglig vurdering af en af Fødevarestyrelsens godkendte og uvildige dyrlæger, skal du kontakte en dyrlæge på følgende liste:

Liste over godkendte dyrlæger

Formålet med den supplerende veterinærfaglige vurdering er at skabe et bredere fagligt grundlag for din indsats mod det høje antibiotikaforbrug i din besætning. De dyrlæger, der kan foretage den supplerende veterinærfaglige vurdering, skal være godkendt af Fødevarestyrelsen og må ikke være din besætningsdyrlæge, dennes stedfortræder eller andre dyrlæger, som har fælles økonomiske interesser med besætningsdyrlægen.