Infektion med bovin herpesvirus 1 (BoHV-1)

Kvæg

Bovin Herpesvirus 1 (BoHV-1) kan forårsage flere sygdomme hos kvæg: Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR), Infektiøs Pustuløs Vulvovaginitis (IPV), forhudsbetændelse, øjenbetændelse, abort, hjernebetændelse og mastitis.

BoHV-1-infektioner er udbredt i kvægpopulationer. I malkekvægsbesætninger medfører infektionen nedsættelse af mælkeydelse og aborter, me​​​ns den respiratoriske form (IBR) er hyppigst i fedekalveproduktionen. Infektionen er ikke i sig selv livstruende, men øger risiko for sekundære bakterielle lungebetændelser, der kan resultere i dødsfald.

Danmark har siden 1992 været anerkendt af EU som fri for IBR/IPV, og de​​nne status kan opretholdes, selvom der konstateres enkelte udbrud af sygdommen.​



Inkubationsperiod​en er 2-6 dage. Ved den respiratoriske form kan de kliniske symptomer variere fra milde til alvorlige, afhængig af tilstedeværelsen af sekundær bakteriel lungebetændelse.

De kliniske symptomer inkluderer:

  • Feber
  • Appetitløshed
  • Hoste
  • Kraftig savlen
  • Næseflåd, der starter som vandig, men udvikler sig til gulligt næseflåd (mucopurulent)
  • Røde næsebor
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Nedsat mælkeydelse
  • Pusholdige blærer kan udvikles i næseslimhinden, og senere danne dybtgående
  • Fibrinøse belægninger i slimhinden
  • Øjenbetændelse med uklarhed af hornhinden kan være det eneste kliniske symptom på BoHV-1-infektion.

Såfremt, der ikke tilstøder sekundære bakterielle infektioner, vil dyret restituere sig i løbet af 4-5 dage efter indtræden af de første symptomer.

Aborter kan optræde sammen med respiratoriske symptomer, m​en kan endvidere optræde op til 100 dage efter smitte. Abort kan forekomme uanset graden af klinisk sygdom hos dyret. Hyppigst forekommer abort i den anden halvdel af drægtigheden, men der kan også forekomme tidlig embryondød.

De første symptomer på den genitale form er hyppig urinladning, løftet hale og let skedeflåd. Der forekommer rød og hævet skede- eller forhudsslimhinde besat med små blærer, der brister i løbet af få dage. 

Uden bakterielle infektioner vil dyret restituere sig i løbet af 10-14 dage. Ved sekundær bakteriel infektion kan der forekomme børinfektion og forbigående infertilitet med pusagtigt flåd i flere uger.

BoHV-1-infektion kan være meget alvorlig hos unge kalve og​ forårsage generaliseret sygdom. Feber, øje- og næseflåd, respirationsproblemer, diarré, inkoordination samt eventuelt kramper og død kan optræde i en kort periode efter introduktion af virus i besætningen.

Ved obduktion ses punktformige blødninger i næseslimhinden og i bihulerne. Fokale områder med nekrose kan ses i næse, svælg og de øvre luftveje. Bihulerne er ofte fyldt med vandigt eller let slimet flåd.

Som sygdommen skrider frem, kan svælget blive dækket af serofibrinøst flåd, og blodtilblandet slim kan ses i luftrøret. Lymfeknuderne i svælg og lunger kan være akut hævede med blødninger. Tracheitis kan fortsætte ned i bronkier og bronkioler, hvorved der kan ses afstødning af hele slimhinden i luftvejene.

De virale læsioner bliver ofte maskeret af sekundære bakterielle infektioner. Unge dyr med generaliseret BoHV-1-infektion kan have store sår med afstødning af slimhinden i såvel næsehulen som spiserør og formaverne.

Endvidere kan der ses hvide pletter på lever, nyrer, milt og i lymfeknuderne. Aborterede fostre kan have lyse, fokale nekrotiske læsioner i alle væv – især synligt i leveren.

Sygdommen er anmeldepligtig. Ved mistanke om smitte sættes besætningen unde​r offentlig tilsyn, og der udtages prøver til undersøgelse hos Statens Serum Institut. Virksomhedens status som fri for IBR/IPV suspenderes indtil mistanken er afklaret.

Ved konstateret smitte med IBR/IPV er besætningen under offentligt tilsyn, og besætningen saneres. Ved smitte ophæves virksomhedens status som fri for IBR/IPV.

Det er forbudt at vaccinere mod IBR/IPV i Da​nmark.

Overvågningen af IBR i Danmark sker i medfør af EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2020/689, bilag IV, del IV, kapitel 2, afsnit 2, stk. 1 og 3.
Fra mælkeleverende besætninger udtages der tankmælksprøver 4 gange årligt. Fra Ikke mælkeleverende besætninger udtages der slagteblodprøver.

Danmark har siden 1992 været anerkendt af EU som fri for IBR. Denne I​BR-frie status blev opnået efter et omfattende bekæmpelsesprogram i perioden 1984 til 1992 og under forudsætning af det godkendte overvågningsprogram.
 
Siden Danmark opnåede IBR-fri status har sygdommen været konstateret i Danmark i årene 1993-1996, 2000, 2002, 2003 og 2005. Danmark har ved de udbrud ikke mistet sin s​tatus som officielt IBR-frit land, da den sygdomsfrie status ikke mistes ved enkelte udbrud.
 
Sygdommen forekommer ​i Europa.