Til ejere af drøvtyggere

Læs om symptomer, smitte, bekæmpelse og forekomst af bluetongue.

Bluetongue smitter drøvtyggere. Drøvtyggende dyr inkluderer bl.a. kvæg, får, hjorte og geder.

Har du en besætning med drøvtyggende dyr, skal du opretholde god smittebeskyttelse og overholde smitteforanstaltninger, så bluetongue ikke spreder sig i Danmark.

FAQ til dig der holder drøvtyggere

Ja, du kan få dine dyr vaccineret mod bluetongue. Du skal selv betale udgiften til vaccinen og selve vaccinationen.

Vaccinen er frivillig, og du bør overveje muligheden i samarbejde med din praktiserende dyrlæge, især hvis der er smitte i din besætning.

I smittede besætninger kan det give mening at vaccinere de raske dyr. Vaccinen kan synes mindre effektiv, da der kan være dyr, som endnu ikke viser symptomer, men som reelt er smittede på vaccinationstidspunktet. Disse dyr vil forventeligt udvikle symptomer, uanset at de er vaccinerede.

Disse dyr kan vaccineres

Vaccinen er udviklet til får og kvæg, men kan i samråd med dyrlægen bruges til opdrættede drøvtyggere af arter af familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae og Traguilidae.

Sådan får du ordineret vaccinen

  1. Kontakt din praktiserende dyrlæge.
  2. Dyrlægen ordinerer vaccinen og bestiller den hos Statens Serum Institut. Bemærk, at SSI skal udlevere vaccinen. Det er ikke tilladt at indføre vacciner fra andre lande.

Hvis du normalt har tilladelse til at behandle dine egne dyr med receptpligtig medicin, herunder vacciner, så har du også mulighed for selv at vaccinere dine dyr med denne vaccine.

Se prisen for vaccinen (BULTAVO-3) på Statens Serum Instituts hjemmeside

Læs mere om anvendelse af lægemidler til dyr for dyreejere

Fødevarestyrelsen anbefaler at tage dyr på stald i perioder, hvor risikoen for smitte med bluetongue er høj, i det omfang det er muligt.

Undersøgelser fra Nederlandene viser, at når dyrene er ude på græsning, øger det risikoen for smitte med bluetongue. Det nedsætter risikoen at tage dyrene på stald. Effekten er størst i lukkede eller delvist lukkede stalde med god ventilation.

Mitter er ligesom myg aktive hele døgnet, men særligt i aften- og nattetimerne.

Der kan gælde særlige forhold for økologer ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Læs mere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) vejledning til økologiske besætninger i forbindelse med udbrud af bluetongue

Læs mere i Landbrugsstyrelsens vejledning i forhold til bluetongue i økologiske besætninger

Læs mere i Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev om mulighed for dispensation fra Fast Græsningstryk pga. bluetongue

Da bluetonguevirus nu er påvist i besætninger i Jylland, Fyn og Sjælland, betyder det, at de smittebærende mitter er til stede i hele landet. Derfor vil din besætning fra 9. september 2024 ikke længere blive pålagt et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen, hvis besætningen mistænkes for smitte eller er smittet med bluetongue.

Det betyder, at din besætning ikke længere pålægges restriktioner om flytning af dyr i Danmark. Du vil i stedet modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om mistanke eller smitte.

Hvis din besætning allerede er pålagt offentligt tilsyn grundet mistanke eller smitte med bluetongue, vil det offentlige tilsyn blive ophævet, og du vil også modtage et brev fra Fødevarestyrelsen.

Dit ansvar som besætningsejer og landmand

Du er forpligtet til at minimere risikoen for smitte. Du har også fortsat oplysningspligt. Det betyder, at hvis dine dyr er mistænkt for smitte eller smittet med bluetongue, har du pligt til at oplyse dette til alle, der kommer i kontakt med din besætning. Det kan eksempelvis være din inseminør og klovbeskærer.

Hvis din besætning er under mistanke eller konstateret smittet, vil det forsat blive registeret i CHR (det Centrale Husdyrbrugsregister) under ”sundhedsoplysninger”.

Ændringerne har ikke indflydelse på de aktuelle muligheder for at flytte dyr ud af Danmark.

Nej. Myndighederne yder hverken erstatning for driftstab forbundet med sygdommen, eller hvis du som besætningsejer er nødt til at aflive dine dyr på grund af sygdommen.

Beskyttelse af kvæg, får og geder

Repellenter virker ved at afskrække insekter, mens insekticider virker ved at dræbe insekter. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der fem produkter på det danske marked, som kan beskytte kvæg, får og geder mod mitter. 

Produkterne er undersøgt for deres evne til at dræbe insekter, men ikke for deres evne til at afskrække insekter. Insektet skal blot komme i kontakt med stoffet, for at det virker dræbende. Alle produkterne indeholder et pyrethroid.

De fem produkter er:

  • Spotinor
  • Deltanil
  • Dectospot
  • Butoxvet
  • Bayticol pour-on

Produkterne er receptpligtige og skal ordineres af den praktiserende dyrlæge.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der i flere af produktresuméerne står ”til kontrol af stikfluer”, mens mitter ikke nævnes specifikt. Mitter tilhører samme orden som fluer, og derfor kan du bruge de fem produkter forebyggende og i henhold til krav ved flytning af dyr ud af Danmark.

De fem produkter har alle tilbageholdelsestider for kvæg og får. Der er ikke fastsat en tilbageholdelsestid for geder, og derfor skal du følge den Veterinærmedicinske forordning artikel 115.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at de fem produkter kan bruges i økologiske besætninger under særlige betingelser.

Læs mere i Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev (revideret 21. august 2024)

Beskyttelse af køretøjer og bygninger

Vi henviser til Miljøstyrelsen i forhold til sådanne produkter til brug til køretøjer eller bygninger.

Ja, men mulighederne for at flytte drøvtyggere er begrænset.

Drøvtyggere, der ikke er bestemt til slagtning, vil kunne flyttes til andre EU-lande, hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet tilladelser på særlige betingelser.

Drøvtyggere bestemt til slagtning vil kun kunne flyttes direkte fra Danmark til et slagteri, hvor de skal slagtes inden for 24 timer efter ankomst.

Læs mere om bluetongue ved flytning af dyr

Det er ikke tilladt at flytte dyr på baggrund af vaccination

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at flytte drøvtyggere til andre EU-medlemsstater på baggrund af vaccination med BULTAVO-3.

Raske dyr fra en smittet besætning må gerne sendes til slagteri i Danmark.

Raske dyr fra en smittet besætning kan ikke umiddelbart sendes til slagtning i et andet land. Der er særlige krav til virksomheden.

Læs mere om betingelserne for flytning af drøvtyggere til slagtning

Danmark har pt. ikke givet tilladelse til undtagelse fra de generelle krav vedr. bluetongue for flytning mellem medlemsstater og samhandelslande.

Derfor kan dyr modtagelige for bluetongue kun flyttes til Danmark under overholdelse af de almindelige krav.

Operatøren i afsenderlandet bør henvende sig til de lokale myndigheder for at få uddybet kravene. De lokale myndigheder skal udstede certifikatet, da de i certifikatet skal garantere, at de relevante krav for flytning til Danmark er opfyldt.

De almindelige krav for flytning af dyr til levebrug fra et EU-land eller -zone, der hverken er fri for BTV eller er omfattet af et udryddelsesprogram for BTV, til en anden medlemsstat, findes i EU-forordning 2020/689, Bilag V, DEL II, Kapitel 2, Afsnit 1, punkt 3, der igen henviser til punkt 2 i samme afsnit.

Kravene omfatter, at dyrene i overensstemmelse med de nøjagtige krav i den ovennævnte lovgivning enten

  • har opholdt sig på en myndighedsgodkendt vektorsikret virksomhed i en fastsat periode, og dyrene evt. yderligere er blevet testet.
  • har haft en opholdsperiode i et fastsat område under en særlig overvågning og enten
    • er blevet vaccineret mod alle BTV-serotyper konstateret i et fastsat tidsrum i oprindelseslandet/-zonen med en godkendt vaccine, der har en immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen, og dyrene evt. yderligere er blevet testet.
    • er blevet immuniseret (naturligt) mod alle BTV-serotyper konstateret i et fastsat tidsrum i oprindelseslandet/-zonen, hvilket er undersøgt ved test.