Registrering og godkendelse af avlsmaterialevirksomheder

Her kan du læse om virksomheder, der beskæftiger sig med indsamling, produktion, forarbejdning og opbevaring af avlsmateriale fra landdyr.

Virksomheder, der beskæftiger sig med indsamling, produktion, forarbejdning og opbevaring af avlsmateriale, kaldes for avlsmaterialevirksomheder. Avlsmaterialevirksomheder skal enten være registreret hos eller godkendt af Fødevarestyrelsen.

Avlsmaterialevirksomheder der skal registreres

Virksomheder, der beskæftiger sig med indsamling, produktion, forarbejdning og opbevaring af avlsmateriale fra landdyr, skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Visse avlsmaterialevirksomheder skal dog godkendes. Læs mere herom under afsnittet ’Avlsmaterialevirksomheder der skal godkendes'.

Operatører af registrerede avlsmaterialevirksomheder har en række forpligtelser, som de skal overholde. Overordnet omfatter disse forpligtelser: 

  • Biosikring. Operatører skal træffe biosikringsforanstaltninger for de opdrættede dyr og produkter, som de er ansvarlige for. Det omfatter både fysiske beskyttelsesforanstaltninger og håndteringsforanstaltninger. En håndteringsforanstaltning kan f.eks. være fastlagte procedurer for anvendelse af udstyr til produktion af avlsmateriale.
  • Overvågning. Operatører skal observere alle ændringer i de sædvanlige produktionsparametre på de virksomheder, hos de dyr eller i det avlsmateriale, som de er ansvarlige for. Det omfatter observation af dyrs sundhed og adfærd. Overvågningen sker med henblik på at opdage forekomst af listeopførte sygdomme og nye sygdomme.
  • Fortegnelser. Operatører skal føre og vedligeholde fortegnelser. Fortegnelserne skal opbevares i mindst tre år og omfatte oplysninger, der er relevante for vurdering af sundhedsstatus, for sporbarhed og for en epidemiologisk undersøgelse i tilfælde af forekomst af en listeopført sygdom.
  • Mærkning. Avlsmateriale fra kvæg, geder, får, svin og heste er omfattet af sporbarhedskrav, ved mærkning som sikrer sporbarhed af avlsmateriale inden for medlemsstater og ved indførsel til EU.
  • Dyresundhedsbesøg. Operatører skal sikre, at en dyrlæge aflægger dyresundhedsbesøg på de virksomheder, som de er ansvarlige for, hvis det er relevant på grund af de risici, som den givne virksomhed udgør. Det vil f.eks. være relevant på avlsmaterialevirksomheder, hvor der holdes donordyr. 

For nærmere information om de enkelte forpligtelser henvises der til de gældende regler på området.

Læs de specifikke regler på siden ’Dyresundhedsloven – lovstof’

Desuden findes der en række dyresundhedsmæssige krav, som skal være overholdt, når man flytter avlsmateriale til og fra registrerede avlsmaterialevirksomheder.

Læs om flytningskravene

Avlsmaterialevirksomheder der skal godkendes

Visse avlsmaterialevirksomheder skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Godkendelseskravet gælder for virksomheder, hvorfra avlsmateriale af kvæg, svin, får, geder og heste flyttes til en anden medlemsstat. Disse virksomheder skal være forhåndsgodkendt, hvilket betyder at aktiviteterne på virksomheden ikke må indledes, før Fødevarestyrelsen har aflagt et besøg på virksomheden og udstedt en godkendelse.

Godkendte avlsmaterialevirksomheder skal i nogle tilfælde opfylde specifikke betingelser, f.eks. sygdomsovervågning og officielle tilsyn, som fremgår af betingelserne i forordning 2020/686 for de forskellige avlsmaterialevirksomhedstyper.

Ved godkendelse af avlsmaterialevirksomhed skal der rettes henvendelse til den lokale veterinærenhed. 

Avlsmaterialevirksomheder, som allerede er godkendt

De avlsmaterialevirksomheder, der før 21. april 2021 har været omfattet og godkendt af tilsvarende dyresundhedsmæssige krav om godkendelse, er at betragte som værende godkendt efter reglerne i Dyresundhedsloven (forordning (EU) 2016/429 og forordning (EU) 2020/686). De skal derfor ikke søge om at blive godkendt på ny. De skal dog fra og med den 21. april 2021 leve op til de betingelser, som fremgår af Dyresundhedsloven, og de vil fremadrettet blive kontrolleret efter disse regler.

Virksomheder, som tidligere har været godkendt af tilsvarende krav, er:

  • Tyrestationer og sædbanker for tyresæd, efter bekendtgørelse nr. 1493 af 12/12/2019 om tyresæd og inseminering af kvæg.
  • Kvægembryoopsamlingshold eller -produktionshold, efter bekendtgørelse nr. 1043 af 14/12/1994 om embryotransplantation på tamkvæg samt om dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel og udførsel af embryoner og oocytter fra tamkvæg.
  • Ornestationer, efter bekendtgørelse nr. 1455 af 12/12/2019 om ornesæd.
  • Sædopsamlingsstationer, sædbanker, embryoopsamlingshold og embryoproduktionshold, der opsamler og håndterer sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien og dyr af fåre- og gedearter samt æg og embryoner fra svin, efter bekendtgørelse nr. 1236 af 10/11/2015 om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale.

Reglerne i ovennævnte bekendtgørelser finder ikke længere anvendelse for avlsmaterialevirksomheder.

Herunder følger en kort beskrivelse af de forskellige avlsmaterialevirksomhedstyper, hvor der er krav om godkendelse.

Der er links til de nævnte forordninger nederst på denne side under afsnittet Lovstof.

I Dyresundhedsloven samt de supplerende forordninger 2020/686 og 2020/999 findes der, ud over de generelle krav nævnt ovenfor, specifikke krav om godkendelse af sædopsamlingsstationer, særligt i forordning 2020/686, bilag 1, del 1, hvor sæd fra kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien indsamles, forarbejdes og opbevares med henblik på flytning af sæden til andre medlemsstater. Der er også særlige krav til føring af fortegnelser, krav til donordyr og sporbarhed og donordyrenes sundhed.

De sædopsamlingsstationer (tyrestation, ornestationer, hingstestation eller vædder- og bukkestationer), der før 21. april 2021 var godkendt efter de førnævnte bekendtgørelser, og som flytter avlsmateriale til andre medlemsstater, betragtes som godkendt efter kravene i Dyresundhedsloven under forudsætning af, at de følger relevante krav i Dyresundhedsloven til denne type virksomhed.

Sædopsamlingsstationer, der er godkendt efter bekendtgørelserne, men hvorfra der ikke fremover flyttes avlsmateriale til andre medlemsstater, skal ikke være godkendte efter Dyresundhedsloven. De skal i stedet være registreret efter artikel 84, stk. 1, i Dyresundhedsloven og følge kravene til registrerede virksomheder.

I Dyresundhedsloven samt de supplerende forordninger 2020/686 og 2020/999 er der, ud over de generelle krav nævnt oven for, specifikke krav om godkendelse og drift af embryoopsamlingshold, særligt i forordning 2020/686, bilag 1, del 2, hvor der foretages indsamling, forarbejdning og opbevaring af embryoner fra kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien med henblik på flytning af embryonerne til andre medlemsstater. Der er også særlige krav til føring af fortegnelser, krav til donordyr og sporbarhed af avlsmateriale.

De embryoopsamlingshold, der før 21. april 2021 var godkendt efter de førnævnte relevante bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor, og som flytter embryonerne til andre medlemsstater, betragtes som godkendt efter kravene i Dyresundhedsloven under forudsætning af, at de følger relevante krav i Dyresundhedsloven til denne type virksomhed.

Embryoopsamlingshold, der er godkendt efter bekendtgørelserne, men hvorfra der ikke flyttes embryoner til andre medlemsstater, skal ikke være godkendte efter Dyresundhedsloven. Det skal i stedet være registreret efter artikel 84, stk. 1, i Dyresundhedsloven og følge kravene til registrerede virksomheder.

I Dyresundhedsloven findes der, ud over de generelle krav nævnt oven for, specifikke krav om godkendelse og drift af embryoproduktionshold, særligt i forordning 2020/686, bilag 1, del 3, hvor der foretages indsamling, forarbejdning og opbevaring af oocytter og produktion, forarbejdning og opbevaring af embryoner fra kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamlien med henblik på flytning af avlsmaterialet til andre medlemsstater. Der er også særlige krav til føring af fortegnelser, krav til donordyr og sporbarhed af avlsmaterialet.

De embryoproduktionshold, der før 21. april 2021 er godkendt efter de relevante bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor, og som flytter embryonerne til andre medlemsstater, betragtes som godkendt efter kravene i Dyresundhedsloven under forudsætning af, at de følger relevante krav i Dyresundhedsloven til denne type virksomhed.

Embryoproduktionshold, der var godkendt efter bekendtgørelserne, men hvorfra der ikke flyttes embryoner til andre medlemsstater, skal ikke være godkendte efter Dyresundhedsloven. Det skal i stedet være registreret efter artikel 84, stk. 1, i Dyresundhedsloven og følge kravene til registrerede virksomheder.

Dette er en ny virksomhedstype og omfatter f.eks. mobile laboratorier eller virksomheder, som foretager kønssortering af sæd.

I Dyresundhedsloven findes der, ud over de generelle krav nævnt ovenfor, specifikke krav om godkendelse og drift af denne virksomhedstype, særligt i forordning 2020/686, bilag 1, del 4, hvor frisk, kølet eller frossen sæd eller friske, kølede eller frosne oocytter eller embryoner fra kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien forarbejdes og opbevares, med henblik på flytning af avlsmaterialet til andre medlemsstater. Der er også særlige krav til føring af fortegnelser og sporbarhed af avlsmateriale.

I Dyresundhedsloven findes der, ud over de generelle krav nævnt oven for, specifikke krav om godkendelse og drift af sædopbevaringsstationer, særligt forordning 2020/686, bilag 1, del 5, hvor frisk, kølet eller frossen sæd eller friske, kølede eller frosne oocytter eller embryoner fra kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien opbevares med henblik på flytning af avlsmaterialet til andre medlemsstater. Der er også særlige krav til føring af fortegnelser og sporbarhed af avlsmateriale.

De sædopbevaringsstationer (sædbanker), der før 21. april 2021 er godkendt efter de relevante bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor, og som flytter avlsmateriale til andre medlemsstater, betragtes som godkendt efter kravene i Dyresundhedsloven under forudsætning af, at de følger relevante krav i Dyresundhedsloven til denne type virksomhed.

Sædopbevaringsstationer, der er godkendt efter bekendtgørelserne, men hvorfra der ikke flyttes avlsmateriale til andre medlemsstater, skal ikke være godkendte efter Dyresundhedsloven. Det skal i stedet være registreret efter artikel 84, stk. 1, i Dyresundhedsloven og følge kravene til registrerede virksomheder. ​

Hvad er avlsmateriale?

Sæd, oocytter og embryoner bestemt til kunstig reproduktion

Hvad er landdyr?

Fugle, landpattedyr, bier og humlebier.

Landpattedyr er f.eks. svin, kvæg, heste, får, geder, fugle, hunde, katte og pelsdyr.