Landmænd, som anvender OGJ, skal være registreret via landbrugsindberetningen, hvis man har dyr på bedriften. Registrer dig på landbrugsindberetning.dk, hvis du anvender OGJ.
Alle, der anvender OGJ på landbrugsjord, skal føre optegnelser. Det gælder, uanset om der holdes opdrættede dyr på bedriften eller ej.
Det er ikke tilladt at høste foderplanter eller lade opdrættede dyr afgræsse arealer, hvorpå der er anvendt OGJ, før der er gået mindst 21 dage, siden den seneste anvendelse af OGJ. Disse restriktioner gælder dog ikke, hvis der kun er anvendt følgende typer animalske biprodukter på jordarealer:
- husdyrgødning
- mælk, mælkebaserede produkter, kolostrum og kolostrumbaserede produkter
Hvis der opstår risiko for spredning af en alvorlig indberetningspligtig smitsom sygdom, vil der være særlige restriktioner for eller forbud mod at håndtere eller anvende OGJ.